Hokkaido suppe
Det skal du bruge
– 1 hokkaido græskar
– 2 tsk olivenolie
– 1 løg
– 2 fed hvidløg
– 2 gulerødder
– 4 kartofler
– 1,5 dl madlavningsfløde (7%)
– 2 tsk spidskommen
– 1 mild chili
– 1 tsk revet ingefær
– salt og peber
– citronsaft efter smag
Muligt tilbehør
– 1 stk brød
– 1 spsk cremefraiche
– Ristede græskarkerner (rist dem på en tør pande til de popper eller er gyldne)
– Æbler i tern
– Bacon
1. Hokkaidoen skyldes grundigt og skæres midt
over. Kernerne tages ud og resten af
hokkaidoen, inkl. skræl skæres i grove tern.
2. Kartofler, gulerødder, hvidløg og løg skrælles
og skæres i grove tern.
3. Det hele kommes i en gryde med olivenolie
og sauteres over middelvarme i 1-2 minutter.
4. Hæld vand i, så det dækker ca. 2/3 af
grøntsagerne. Fjern kernerne i chilien og læg
den ovenpå grøntsagerne, sammen med revet
ingefær og spidskommen. Kom låg på gryden
og lade det koge i ca. 15 minutter på høj varme.
5. Chilien tages op af gryden og tag dernæst
gryden væk fra blusset. Blend suppen med en
stavblender til den er helt glat og cremet.
6. Tilsæt madlavningsfløden og smag efter med
salt, peber og citronsaft.
7. Skær æbler i tern og rist græskarkernerne på
en tør pande til de popper, og spis det som
tilbehør ovenpå suppen.
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.